EILO/ILO/VCD


Individuel samtale/undersøgelse, rådgivning og undervisning af unge og voksne som har EILO/ILO/VCD.


Diagnosen

EILO, ILO og VCD er en diagnose, som man har fået mere fokus på i de senere år. Diagnosen bliver stillet på et hospital ud fra en undersøgelse af struben under aktivitet (CLE test).

Diagnosen er ikke en livstruende sygdom – selvom det kan være meget ubehageligt at opleve et anfald.  Derfor er det også vigtigt at skelne imellem EILO, ILO, VCD og andre lungesygdomme.

Symptomer

  • Åndenød.
  • Åndedrætsbesvær pga. en til snævring i struben i ganske kort tid.
  • Varierende fornemmelse af at lukke til i halsen.
  • Sammenknugende fornemmelse i halsen, evt. kvælningsfornemmelse.
  • Hyperventilation med svimmelhed/besvimelse.
  • Smerter i struben/øvre brystkasse.
  • En pibende lyd på vejrtrækningen – hvilket kan forveksles med astma.
  • Ofte vil problemerne forværres ved øget fysisk aktivitet.

Udløsende faktorer kan være

  • Fysisk aktivitet
  • Hæmmet åndedræt
  • Astma/allergi
  • Mavesyre
  • Stress og angst
  • Uhensigtsmæssig stemmebrug

Anfaldende hos den enkelte vil kunne variere i hyppighed og sværhedsgrad og behovet for efterfølgende restitution kan ligeledes variere.

Psykisk

I forbindelse med et anfald, er det almindeligt at opleve ubehag eller angst. Dette påvirker yderligere åndedrættet i en uhensigtsmæssig retning, som kan forstærke symptomerne.

Det er væsentligt at lære, hvordan du takler situationen og at kende til nogle håndgribelige teknikker, så åndedrættet igen kan bliver frit.


Målet med undervisningen


Den enkelte får håndgribelige teknikker til at håndtere vejrtrækningen så optimalt som muligt, herunder at bedre funktionsniveauet kropsligt, psykisk og på deltagelsesniveau, således at begrænsninger i aktiviteter og daglig livsførelse reduceres.

Indhold

  • Viden om EILO herunder gennemgang af åndedræt og strubens funktion.
  • Tilpasse åndedrættet.
  • Bevidstgøre/afspænde/kontrollere strubemuskulaturen.
  • Fokus på kropsholdning og kropslige spændinger.
  • Eliminering af udløsende faktorer; herunder stresshåndtering og afspænding.
  • Udgangspunkt i gang/løb men kan tilpasses den enkeltes målaktivitet.